Om Christina Boelskifte
Christina Boelskifte har tilhørt den etablerede musikscene i Danmark i mere end 20 år og har erfaring inden for næsten alle musikalske genrer. Hun har optrådt på egen hånd, sunget med de største danske og udenlandske sangere, og hun har lagt stemme til en række store internationale animationsfilm, bl.a. ”Frost” 1 og 2 og har optrådt live for 250 millioner tv-seere.
Christina Boelskifte har afholdt både store og små events for bl.a. tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og Hendes Majestæt Dronningen.
”Det primære formål med mine sange er at fortælle historier”, siger Christina Boelskifte, der i sin musik lægger stor vægt på den gode melodi og den gode fortælling.
“Musikken bliver levende og nærværende, når der er en intention med den, og når jeg tør give en luns af mig selv til publikum. Vi mennesker har brug for at spejle os i hinanden, og som sanger har jeg muligheden for at give publikum en følelse af, at de ikke er alene om glæden og udfordringerne ved livet”.
Booking
Christina Boelskifte kan bookes alene (hvor hun akkompagnerer sig selv på flygel), med enkelte gæstemusikere eller med fuldt orkester. Hun sætter en ære i at skræddersy repertoire og indhold til det enkelte arrangement og optræder med både egne kompositioner og fortolkninger af kendte sange. Der er også mulighed for at inddrage publikum aktivt i koncerten. På den måde løftes energien endnu mere og gør arrangementet unikt.
Galleri
Her finder du et lille udpluk af nogle af de mange arrangementer, Christina Boelskifte har medvirket i: